Sider

Faste læsere

lørdag den 20. oktober 2012

Prisbelønnet lasagne

Denne lasagne har jeg lavet lige så længe som tegneserien "Garfield" har eksisteret på dansk. Efter at have læst det første hæfte for ungerne, måtte vi jo prøve den ret som katten var helt vild med og opskriften ser sådan ud:

500 gr hakket oksekød
90 gr tørsaltet bacon 
2 spsk olivenolie
400 gr friske lasagneplader
3 - 4 revne gulerødder 
2 store løg
4 fed hvidløg
1/2 dl rød eller hvidvin 
2 dåser hakkede tomater 
200 gr revet ceddar ost 
1/2 liter mælk
30 gr smør
3 spsk mel
2 laurbærblade
1 terning grøntsagsbullion
salt
peber 
oregano

Jeg køber altid økologiske vare hvis det er muligt - ikke for samvittigheden, men fordi det smager bedre.

Begynd med at skære den tørsaltede bacon i små stykker og brun det sammen med de finthakkede løg i lidt olie i en stor stegegryde. Når løgene er ved at være helt gennemsigtige tilsættes hakket oksekød og knust hvidløg som brunes videre sammen med løg og bacon. Når oksekøddet er brunet tilsættes de revne gulerødder, som brunes med i 2 -3 minutter.
Når alt er brunet færdig er det tid at tilsætte vinen som bruser op et kort øjeblik, og herefter kommes de hakkede tomater i, sammen med bullionterning, laurbærblade og et godt drys oregano. Skru ned for varmen og lad fyldet stå og simre medens bechamelsaucen laves og lasagnepladerne gøres klar.

Smelt smørret i en tykbundet gryde og tilsæt melet under omrøring, det må endelig ikke begynde at brune. Skru ned for varmen og tilsæt mælken lidt efter lidt medens der piskes. Varm op til det næsten er på kogepunktet og tilsæt så det halve af ceddar osten og lad den smelte i den varme sauce. Krydres med salt og peber og tages af kogepladen. Hvis saucen er blevet for tyk kan man tilsætte lidt mere mælk, så konsistensen tilleder at den kan fordeles på lasagnepladerne.

Nu skal lasagnen samles i et passende lasagnefad, eller en tilsvarende bradepande.
Begynd med at fordele et tyndt lag af kødsovsen i bunden af fadet. Læg herefter et lag lasagneplader ovenpå, som igen skal dækkes af et lag bechamelsauce. Læg nu igen et lag lasagneplader som denne gang skal dækkes med et lag kødsovs, som nu dækkes med lasagneplader o.s.v. Fortsæt med at veksle mellem kødsovs og bechamelsovs mellem lagene af lasagneplader, og afslut med at lægge det sidste bechamelsauce som øverste lag. Drys med revet ceddar ost og lidt oregano og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 20 - 25 minutter eller til den ser ud som på billedet.

Serveres med en skål grøn salat til.



Lasagne

Svampe

Der er en masse svampe i min brændestabel og på forskellige træstammer som danner næsten skulpturelle former.

onsdag den 17. oktober 2012

Genudsætning

Dette billede tog jeg selv med mobilen i den ene hånd , medens jeg udsatte fisken med den anden - multitasking af fineste aftapning og selvfølgelig skal denne gerning bruges til den første mobile blogging fra min side.